Disse krydrede Quinoa deller med rodfrugt er super lækre med salater eller evt. kold kartoffelsalat. Jeg laver dem ofte og fryser lidt ned, så jeg altid har en nem aftensmad.

Ingredienser

2 dl hel Quinoa (5 dl kogt)
(Du kan bruge den hvide, røde eller sorte – men hel Hirse kan også være et alternativ)

100 g groft revet gulerod

100 g groft revet knoldselleri

200 g frisk spinat (Grønkål)

1 dl finhakket purløg

2 tsk. FiberHusk (den gule)

2 dl. Boghvedemel, rismel, havremel eller anden lys glutenfri blandings med f.eks. den røde fra Finax

1 tsk. Karry

1 tsk. Gurkemeje

1 tsk. Garma masala

1 tsk. Groft salt (jeg kan godt lidt mere salt i – men prøv dig frem)

3-4 æg

Olie til stegning – jeg mixer ofte koldpresset Raps og olivenolie.

Fremgangsmåde

Skyld og kog Quinoa eller Hirse efter anvisningen.

Skræl og riv groft gulerødder og selleri.

Hak spinaten(grønkålen) halvt fint og sauter den på panden et par minutter, så det falder sammen.

Afkøl Quinoa og spinaten – derefter blander du alle ingredienser rigtig godt sammen og stiller farsen tildækket i køleskabet og lader den hvile i min. 20 minutter så ”FiberHusken” får sin samlende virkning.

Form dine deller med en spiseske (så bliver ca. 15 stk.) eller med en mindre, hvis du vil lave små Tapas hapser – og læg dem på en god varm pande – tryk lidt på dem så de ca. er 1½ til 2 cm høje – så bliver de dejlig sprøde – skru evt. lidt ned og steg dem ca. 5 min. på hver side til de er dejlig bruge og sprøde.

Tips til opskriften

På billedet er de serveret med en nem Quinoa salat med feta. Men smage pragtfuld med en kold kartoffelsalat eller en helt almindelige salat om set her.