Så er det blevet tid til at fortælle lidt om Elefanten Birgit som også er en af de mange hæklede dyr fra bogen Edwards Menageri (læs om bogen under TAG “Bog”)

Jeg har hæklet en del elefanter – da hun er en af mine favoritter – På det øverste billede her – er den hæklet som lille i bomuldsgarn 8/4 – og billede med sin ven Pingo er hun hæklet i bomuldsgarn 8/8 … men lige dejlige er hun.

Historien om Birgit fra bogen Edwards Menageri kommer her:

Birgit har en sød tand. Det bedste hun ved, er at bage kager,boller,småkager og endnu flere kager … men især tærter. Da hun var en lille elefant, kunne hun bruge timer på at holde teselskaber for sine dukker, og voksede aldrig fra det. Nu holder hun gerne fest for kommende babyer med skønne kager og masse af babysnak. En dag bliver hun selv den bedste mor, en elefantunge kunne ønske sig, men lige nu er hun mest optaget af at holde den slanke linje og møde sin drømmefyr.