Hæklet fodbold til de små

En super sød og virkelig nem at lave bold som de fleste drenge og piger bliver glad for.

Her har jeg hæklet en fodbold til lille ven Hugo i drenge farver – når du lave den i bomuldsgarn 8/8 bliver den på størrelse med en håndbold ?

Grund opskriften har du her :

Du skal lave i alt 12 femkanter
lm = luftmaske / fm = fastmasker

  1. start med 2 lm
  2. (Begynd alle rækker med 1 lm) Hækl 2 fm i hver lm = så har du i alt 4 fm
  3. (1 lm) Hækl 2 fm i første, 1 fm i hver af de næste to og 2 fm i sidste = i alt 6 fm
  4. (1 lm) Hækl 2 fm i første og 2 fm i sidste (1 fm i hver mellem disse), indtil der er i alt 18 masker
  5. (1 lm) Hækl en række med 1 fm i hver
  6. *(1 lm), I næste række hækl 1 fm, spring 1 over, hækl indtil andensidste, spring denne over og hækl 1 fm. 
  7. Næste række (1 lm) hækl fm i alle masker*
  8. Det der står mellem * (stjerne) og * fortsættes indtil der kun er 10 tilbage.
  9. Afslut med en række med fm i alle 
  10. Hækle fm rund om her af femkanterne
  11. læg femkanterne ret mod ret og hækle dem sammen på vrangen med fm hele vejen rundt så det ligner sting fra ret siden som vist på billedet – lad den sidste lab være åbent så du kan vende bolden på retsiden og fyld vat eller andet fyld i bolden og sy det sidste sammen med sting fra forsvinden og vupti der er bolden.

Et lille tricks kan være først at samle /sy bolden i 2 halvdele og så presse det godt inden du syr hele bolden sammen- men prøv dig frem – så finde du den løsning som lige passer til dig  – kommer jeg på nogle nye ideer lægger jeg selvfølgelig flere billeder op?

Her har jeg så hæklet en lille bold med bomuldsgarn 8/4 og undladt at hækle fastmasker rundt om hver lap, da jeg gerne ville have den så lille som muligt.