En dag på Kronborg med Get Ajour – Anja Klemp Vilgaard forfatter til bogen ”Kronborg bag facaden”
Jeg har i flere år været medlem af et lille skønt lokalt og meget selskabeligt erhvervs netværk for mindre selvstændige virksomheder. Vi mødes et par gange om året for at udveksle lidt erfaringer og forretninger med hinanden, men mest af alt for at nyde hinandens vidunderlige selskab.
Fredag den 19. juni 2020 stod der Kronborg Slot på programmet og en indbydelse til bogreceptionen i selskab med bogforlaget Get Ajour- Anja Klemp Vilgaard, fotograf Anders Espersen Marlow og grafiker Louise Holmegaard Rosendahl som bød os alle velkommen til en fantastisk dag med ‘Åbent Slot’ – gratis adgang, udstillinger, højtlæsninger, kanonsalut, filmfremvisninger og meget mere.
Det var på alle plan et skønt potpourri af fine kulturelle arrangementer på Kronborg og vejret var pragtfuld.
Hvis du ikke har været en tur på Kronborg Slot, JA- så er det bare med at komme afsted!
Se lidt nærmere hvad der foregår på slottes hjemmeside her https://www.kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/kronborg-slot/besoeg-kronborg.html
Lidt om Anja Klemp Vilgaard og Get Ajour
Lige siden Anja trådte sine første barnesko som ung journalist på Dagbladet Politiken for mere end 20 år siden, har hun været fascineret af historiefortællingens evne til at bringe mennesker sammen.
”Vi forstår verden gennem fortællinger” ynder hun at sige, når hun afholder workshops for nogle af Danmarks største virksomheder om strategisk storytelling. ”Ingen af os oplever verden i fakta. Vi genfortæller ikke vores oplevelser én til én men filtrerer dem gennem vores erfaringer. Vi forstår virkeligheden på basis af tidligere hændelser og lader den så at sige marinere i den tid, som vi nu en gang er en del af. Det er sjældent rationelt – og historiefortællingen styrer en masse i det underbeviste,” siger hun.
Ifølge Anja kan historier både komme som eventyr, livsskildringer, anekdoter, nyheder, vittigheder, taler, cases og meget andet, men fælles for dem alle er, at de er delt af mennesker.
”De bliver fortalt og genfortalt, fordi de underholder, kaster lys over kompleksiteter og gør os i stand til at forstå hinanden. Lytter vi efter, så giver vores fortællinger altid stof til eftertanke og de er rigtig tit en invitation til andre om at blive en del af fællesskabet,” siger Anja og forklarer, at netop dette er årsagen til, at hun for nu to år siden, besluttede sig for at skrive en anderledes historie om Kronborg Slot.
”Get Ajour ligger på Kronborg Slot og i takt med at hverdagen har indfundet sig heroppe, er det gået op for mig, at dette sted er langt mere end ’bare’ en smuk bid af Danmarkshistorien. Kronborg er et ’menneskeslot’. Bygget af blod, sved og tårer – og en slags tidskapsel hvor fortidens håndværkere lægger beskeder til nutidens. Væggene emmer af ekstravagante fester, ubeskrivelige pinsler og helt utroligt tankevækkende skæbnefortællinger – og da jeg først begyndte at kratte i alt det, fik slottet en helt ny og meget personlig betydning for mig,” siger Anja, der håber, at læserne af ’Kronborg bag facaden’ vil få den samme oplevelse.
Læs lidt mere her https://xn--vrdifortllinger-xlbh.dk/
Jeg kan varm anbefale at købe bogen Kronborg bag Facaden – en skøn boge med vidunderlige historie og fantastiske billeder.
Berlingske Tidende sammenligner ny KRONBORG BOG med Humlebien, der jo som bekendt slet ikke burde kunne flyve. Årsagen er, at bogen formår at knytte nutidige skæbnefortællinger fra slottets gulv sammen med Danmarkshistoriens helt store personligheder og vingesus – på en måde som det ikke er gjort før… og så man rent faktisk får de seneste 500 års danmarkshistorie sat ind i en nutidig ’setting’ på forståelig vis – og så det er til at huske. Her er det ikke årstal og historisk fakta-viden, der står forrest – det er hjertesorg, store følelser, kærlighed, uheld og en helt utrolig passion for det slot, vi alle med stolthed kan kalde ’vores’.
Bogen er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond og Lemvigh-Müller Fonden.
Læs mere om bogen her: http://www.kronborgbogen.dk– og om det lille forlag http://www.getajourforlag.dk, der ligger for slottets fod og som netop har udgivet bogen på både dansk og engelsk. Vægt: 2 kilo. Længde: 304 sider. Pris: 369 kroner.
Rigtig god fornøjelse