Denne dejlige nemme og lækre salatdressing har i mange år været min grunddressing til rigtig mange forskellige salater – så meget, at nogle af mine venner har døbt den Mette dressingen?

Den bruger jeg til b.la. til spidskålsalat, grønkålsalat, quinoasalat og andre salater.

Jeg laver ofte en lidt større portion og putter på en lille flaske (glas eller plastik – glas klart nemmest at rengøre efterfølgende) som jeg har stående på køkkenbordet – så har du altid lidt dressing til dine salater.

Ingredienser

  • 1½ dl koldpresset Rapsolie
    (du kan bruge Olivenolie – men husk den kan være lidt bitter – Rapsen har en neutral smag)
  • ½ dl limesaft eller citronsaft
    (Du kan selvfølgelig altid bruge frisk presset – men jeg køber ofte de færdige safter – de holder sig forholdsvis længe i køleskabet.)
  • 3 spsk. Akaciehonning
    (Du kan også bruge lys/mørk sirup – så skal du bare bruge lidt mere – og kan også anvende Agavesirup – men her gælder det samme – knap så sødt.

Fremgangsmåde

Hvis jeg skal bruge alt min dressing med det samme – laver jeg den ofte i en mel jævner – for det skal rystes rigtig godt sammen til en samlet væske – men ellers laver jeg den i en lille flaske med låg (har gemt et par stykker fra nogle færdigkøbte Smoothies). HUSK altid at ryste dressingen godt inden du bruger den igen. 

NB: Som udgangspunkt putter jeg hverken salt eller peber i min dressinger – da jeg ofte drysser flagsalt hen over mine salater – men prøv dig frem.

Tips til opskriften

 

Denne portion er måske lige rigeligt til en mindre salat – men hæld lidt på af gangen og smag dig frem – du kan jo altid servere lidt ved siden af .

En anden version af dressingen som også er lækker – put 1-2 tsk.  Dijon Sennep i dressingen – super lækker hen over en grøn bønnesalat.

HUSK – dressing med Olivenolie skal ALDRIG i køleskabet – da det kan finde på at krystallisere eller størkne – det skal man ofte også huske på, hvis man gemmer salater med dressing eller andre retter med olivenolie i køleskabet.