Kvinden bag by NORJA

(Kokkedal, maj 2020) Mit navn er Mette Norja, jeg er en 53-årig glad og kreativ ”tøs”, mor til en voksen søn på 24 og selvfølgelig også ”MOR” til den hjemmeboende og højt elskede 11-årig Molliepige ”hunden i mit liv”.

Jeg er en sensitiv kvinde, som altid følger min mavefornemmelser og bruger min intuition, når jeg skal tage nogle vigtige beslutninger.

I 2003 startede jeg konsulentfirmaet NORJA, hvor jeg stadigvæk er aktiv og dagligt hjælper små og mellemstore virksomheder med at bane vejen til succes via skræddersyede løsninger på effektiv mødebooking, personlig salgstræning, peptalk og foredrag, der løfter deres salg til nye højder. Du er velkommen til at læse lidt mere på www.norja.dk

Da Corona kom til verden, betød det for mig, at mit daglige arbejde i en periode blev gearet lidt ned og jeg fik pludselig lidt ekstra tid til at skabe denne blog og samtidig få genoptaget nogle af alle mine kreative evner, som har været lagt lidt på hylden.

SKØNT – lige at få endnu en chance til at stoppe lidt op og virkelig få mærket rigtig godt efter – Hvad der for MIG er vigtigt her i livet.

Siden jeg var en lille pige, har jeg haft udfordringer med mit kære tarmsystem. Det er mit svage punkt, hvis jeg kommer lidt ud af balance både fysisk og psykisk.

I september 2019, fik jeg diagnosen Cøliaki (Glutenallergi), som nok egentlig har været synderen til en stor del af mine ubalancer gennem årene. Via min egen søgning efter viden, inspiration, opskrifter m.m., blev der åbnet op for tankerne bag denne blog, hvor jeg håber at kunne inspirere DIG med mine erfaringer og dejlige oplevelser.

Rigtig god fornøjelse
Mette

Denne blog er til dig:

  • der gerne vil sætte lidt skub i dine kreative energier
  • der elsker at glæde andre og ikke mindst DIG SELV med det som virkelige giver mening for NETOP DIG        
  • som gerne vil spise glutenfri mad, der giver ro i maven
  • der gerne vil have inspiration til hvordan DU får en bedre ro og balance i sjælen ved at styrke din både fysiske og psykiske tilstand på livets rejse.